Kategoriarkiv: Tidligere

Tidligere afholdte udstillinger

STRIK I LANGE BANER – kan forbinde oceaner

Kammergalleriet danner i disse dage rammen om et spændende projekt, hvor Inge-Dorte Graakjær, IngeG design, er ide-dame og leder af projektet, som hun har kaldt “STRIK I LANGE BANER – kan forbinde oceaner”. Der er tale om et kreativt, involverende og kulturelt projekt, som er finansieret ved hjælp af midler fra Lemvig Kommune og FORA, og “Husflid” Lemvig, Kammergalleriet og integrationsforeningen støtter.

NYHED: se indslag i TV Midt- Vest fra 9. marts (ca 6:45 inde i udsendelsen): TV Midt- Vest 9. marts 22,20 udsendelsen

Projektet giver mulighed for at 3 hold kursister kan udtrykke deres personlighed/baggrund via et kreativt maskinstrikket design. På en poster vises designprocessen og afprøvninger. Efter afsluttet kursusforløb vises resultaterne på en udstilling i galleriet fra den 10. til den 16. marts.

Inge- Dorte fortæller: “I går (den 25.2.) afsluttede de første 3 kursister deres ugekursus. Processen var intens, og det var hårdt arbejde, men resultaterne er også helt eventyrlige.
Jeg har strikkemaskiner, garn og inspirationsmateriale i Kammergalleriet og 3 hold kursister har fået tilbuddet om at skabe sin helt egen maskinstrikkede fortolkning af Lemvig, eller deres hjemland.
Jeg har været meget spændt på forløbet, som er en stor satsning fra mig som underviser. Jeg har sammensat forløbet ud fra et pædagogisk sigte mod at få kursister – som aldrig har rørt en strikkemaskine – bragt i et kreativt skabende FLOW, og derigennem bidrage til højt læringspotentiale, anerkendelse, integration, åbenhed, dansk sprog og dialog med besøgende i Kammergalleriet. I det hele taget har jeg oplevet en WAUVV- effekt af, hvilke ressourcer en enkelte kursist har.
3 hold har fået tilbuddet, og i den 4. uge i Kammergalleriet kulminerer i en fælles udstilling af mine og kursisternes fortolkninger. De tilhørende postere tydeliggør inspirationskilden – og for kursisternes vedkommende også uddrag af designprocessen.”

Alle er naturligvis meget velkomne til at kigge forbi og følge med i processerne. Og husk udstillingen fra den 10. marts til den 16. marts.

Produkterne, med plancher som viser designprocesserne, kan ses i Kammergalleriet indtil den 16. marts, hverdage kl. 13 – 15 og lørdag kl. 10 – 12. Kursisterne vil være til stede på skift, og således selv fortælle om processen med frembrin­gelsen af deres produkt.

Fra Lemvig Folkeblad den 27. februar

IMG_0062

Jan Pedersen, Poul Kristensen og Bjørt i Dali

I perioden fra 27. januar til den 17. februar udstiller Jan Pedersen, Poul Kristensen og Bjørt i Dali i galleriet.

Udstillerne er alle fra Thyborøn. Jan Pedersen udstiller med akrylmalerier, bemalede sten og voksmalerier. Jan har altid kunnet lide at tegne og male, men hans passion for kunsten blev for alvor vakt til live i forbindelse med et højskoleophold i Gudum for et par år siden.

Poul Kristensen udstiller træarbejder. Mange af værkerne er tilblevet efter “Instarsia”-metoden. Intarsia er betegnelsen på udsmykning lavet som en mosaik, oftest af små stykker af forskelligtfarvet træ, der er indlagt i en overflade, så der dannes mønstre eller figurer. Intarsia var især populært under renæssancen. Poul viser også andre træarbejder, som vidner om stor glæde ved at arbejde med træ som materiale.

Pouls ægtefælle, Bjørt i Dali kan vise hjemmegjort papir og “dåsekølere” i filtet uld. Bjørt laver også andre brugsgenstande i filtet uld, som hun overvejer at vise i galleriet i udstillingsforløbet.

Åbningstiderne er: tirsdag til fredag fra 13-17 og lørdag fra 10-13.

Jan Pedersen kan træffes på telefon 22 16 62 38 og Poul Kristensen på 40 59 70 27

Wild Wood, AAbergKruse og Maagaard glas

Spændende designudstilling i Kammergalleriet.

3 designere laver ny og unik udstilling i Lemvig.
Det er trædesign Wild wood, Lysdeigneren AAbergKruse og Maagaard glas.
Den helt unikke udstilling viser spændvidden mellem det stilrene og æstetiske mod det rå og vilde.
Sammensætningen af de 3 materialer både supplerer og udfordrer hinanden i dette et nye mix.
Udstillingen i Kammergalleriet åbner med fernisering søndag d. 27 dec. kl 14, hvor alle er velkomne.
Udstillingen varer til den 27.  januar. Åbent: tirs-fre 14-17 ,lørdag 10-13, søn/man + 31/12 lukket

plakat Maagaard

 

 

 

 

 

 

 

Trædesign Wild Wood.
Wild Wood drives ud fra bæredygtige principper, hvor hele værdikæden skal være lige så bæredygtig som det enkelte bord.
Hos Wild Wood arbejdes der med træ og det er vigtigt for os, at træet holder den bedste standard. Plankerne, der arbejdes med, er udvalgt med omhu og bordene forlader ikke værkstedet, før der er fuldstændig tilfredshed.
Træet kommer fra både danske og udenlandske skove, og vi er altid på udkig efter spændende træ og forskellige sorter. Vi arbejder med ovntørret træ og dette reducerer, hvor meget træet slår sig eller sprækker. Fordi vores borde laves af massivt træ, kan de aldrig styres fuldstændigt og har mulighed for at udvikle sig over tid.
Hvert bord er lavet i hånden, af særligt udvalgt træ og ofte tilpasset det rum, som det skal stå i. Bordene skal være holdbare, smukke og skabe et naturligt centrum for samtaler og eftertanke.
Wild Wood er ejet og drevet af Sune Enevoldsen.

wild wood(1)

www.Wild-wood.dk

 

 

 

 

 

 

Lampedesign AabergKruse

Symmetri med kobling til naturen
Kendetegnende for AabergKruses design er en særlig symmetri, der tager udgangspunkt i naturens former. Og præcis ligesom virksomheden, opstod denne kobling til naturen, uden at det egentlig var meningen. Da Randi Ulrikke skabte de første lamper, var det ud fra en intuitiv fornemmelse af, hvad der virkede, og en klar oplevelse af, hvornår en lampe var færdig.
Tilknytning til Lemvig
Randi Ulrikke:
“I Lemvig boede min fars faster Agnes Boldsen, som var en dame jeg kom til at holde utrolig meget af, og som har haft stor betydning for min kreativitet, da hun var i stand til at møde barnet i mig. Hun var meget glad for naturen og vi har ofte gået på svampe-jagt i skoven. Hun boede i Søndergade og blev kaldt Frk. Boldsen og lavede de mest fantastiske små lune frikadeller. I mange år har den lokale slagter i Lemvig lavet Frk. Boldsens spegepølse. Jeg ved ikke, om han stadig gør det. Lemvig er derfor også noget helt specielt for mig.”

1_Guldregn_spisebord-600x815

www.aabergKruse.dk

 

 

 

 

 

Glas Agnethe Maagaard
Lokalt islæt.

Agnethes inspirationskilde er den vestjyske natur, som hun udforsker gennem eksperimenter i glasmaterialet til store unikke kunstfade og relieffer.

Hun fortæller historier med glasset og bruger det, som penselstrøg på min palet.

Agnethes glaskunst har bragt hende mange fantastiske oplevelser bla. Dronningens besøg i 2009, bestillingsopgaven til Kronprinsesse Mary, den store kirkeudsmykning i Dybe kirke og samarbejdet med generalkonsulatet i New York, hvor der nu er udstilling i udvalgte designbutikker og gallerier i New York og Chicago.

MaagaardGlasværk 4(1)

www.maagaardglas.dk

 

 

 

Udstillingplan 2016 ny

Eva Hermann og Hans Morten

Kloge dyr og mærkelige mennesker?

Indtil jul udstiller Eva Hermann og Hans Morten i Kammergalleriet.
Eva Hermann viser raku brændte dyrefigurer samt keramiske fade dekoreret med høstens vilde bær og blomster. Alt sammen motiver hun møder i sine omgivelser i Husby Klitplantage.file-page1

Hans Morten udstiller billeder (maleri blandet med collage), hvor temaet er mennesker i forskellige situationer og sammenhænge.
Dyrene er normalt optaget af de grundlæggende nødvendigheder: at skaffe føde, overleve og sætte unger i verden – tror vi da. Menneskene har derimod mærkelige projekter i gang, som ingen dyr forstår. Tænk blot på at købe julegaver – eller at sende en mail.
På udstillingen møder grå og sorte krager farvestrålende menneskeskikkelser i dramatisk udfoldelse. Og rolige ænder dekoreret med brune glasurer ligger foran markedspladsen med al dens foretagsomhed og pengesedler. Dyrene med deres naturlige jordfarver er her vidne til, at menneskene fører sig frem – dominerende, uforståeligt og fantasifuldt.

Udstillingen forsøger at rumme både dyr og mennesker. Kan det lade sig gøre? Bliver det mon jul i år? Hvad mener kragen og nissen?

Udstillingen varer fra 28. nov. – 22. dec.
Der er åben tirsdag – fredag kl. 14-17 og lørdage kl 11-13

Fra udstillingen:

Udstillingsplan – 2015

Udstillingplan 2016

Anders Riis

I perioden fra torsdag den 12. november til onsdag den 25. november udstiller fotografen Anders Riis sine naturbilleder fra Vestkysten, fra Lemvig og fra det midtjyske område.

Anders kan i år fejre sit 25-års jubilæum som selvstændig fotograf.

Udstillingen åbnes med fernisering torsdag den 12. november fra kl. 17-20.

Åbningstider: tirsdag – fredag fra kl. 11-17, lørdag fra 10-14galleri udstil plakat_invi

Lidt billeder fra udstillingen:

udstillingsplan 2015

Udstillingsplan 2016

Karin Kristensen og Per Vestergaard

Den 29. oktober og 14 dage frem er det så 3. gang at Karin og Per udstiller i Kammergalleriet.

Karin har malet helt nye malerier til udstillingen, som hun glæder sig meget til at vise frem,
og Per har lavet nye skulpturer, og vil denne gang også vise nogle få af sine malerier.
Vi glæder os til at vise publikum, hvad os fra Venø har arbejdet med her i 2015.

Karin Kristensen A4 2015(1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et par billeder fra udstillingen

Velkommen forbi til alle.

udstillingsplan 2015

Udstillingsplan-2016

Lisbeth Thorsen og Tove Bruun

Udstillingen i perioden fra den 20.10. til den 28.10 er med et par piger fra Lemvig, Lisbeth Thorsen og Tove Bruun, som ikke tidligere har udstillet sine billeder. Der er således tale om en dobbelt debutudstilling.

-Spændende at se, hvor dygtige disse elever er blevet.Lisbeth og Tove

“Vi er blevet opfordret til at udstille vore billeder af vores lærer på Biohusets Billedskole gennem flere år, Johanne Randen. Vi har nu fattet mod og gør alvor af det, og glæder os til at vise, hvad vi har fået ud af undervisningen. Vi har arbejdet med forskellige temaer, som det vil fremgå af udstillingen. Der er malerier af brugsting, hverdagsliv, byliv og blomster, og der er fortællende malerier og portrætter. Vi er vores lærer, Johanne Randen, meget taknemmelige for hendes inspirerende undervisning”

Udstillingens åbningstider er: hverdage fra 14 – 17, lørdag 11 – 13. Lukket søndag og mandag.

Alle er naturligvis meget velkommen til at besøge udstillingen.

udstillingsplan 2015

Udstillingsplan 2016

Bologna Gruppen

Bologna Gruppen udstiller i Kammergalleriet.

Udstillingen kan ses 25. september til 14. oktober 2015

Fernisering 25. september kl. 17.00 – 19.00 – Alle er velkommen.

Åbningstider: tirsdag – fredag 11.00 – 17.00. Lørdag 10.00 – 13.00.

Søndag – mandag lukket.

Medlemmer

 

 

 

Gruppen består af:

Britta Pilgaard Buchgraitz, Holstebro. Charlotte Bondorph Floor, Randers. Mikkelin, Randers. Lis Møller Jensen, Venø. Lone Skov Nielsen, Odense. Jane Wieben, Rebild. Jane Aagot, Saltum.

“Vores malerier mødtes første gang i Bologna, Italien i Påsken 2014.

Malerierne var udtaget til at være en del af ”Little Treasures”. En udstilling som rummede små kunstværker fra hele Verden, og tilsvarende blev udstillingen mødested for kunstnere fra alle kontinenter.

Mødet med de mange indtryk blev en stor oplevelse for os og kom til at give navn til vores kunstnersammenslutning Bologna Gruppen. Gruppen består af 7 danske kunstnere, som alle har mange års erfaring med kunst bag sig. Vores geografiske spredning er stor, således også de kunstneriske genrer, som gruppen repræsenterer. Et godt håndværk og glæden ved at udtrykke sig i billeder er fælles for gruppen.”

Besøg hjemmesiden: www.bolognagruppen

Alle er velkommen til at kigge forbi.

For yderligere oplysninger:

Lis Møller Jensen. Mail: lis.moeller.jensen@gmail.com  tlf. 27 62 03 87

——————————————————–

udstillingsplan 2015

Udstillingsplan 2016

Helle Freja Hansen og Rie Takeuchi Rolighed

Udstilling fra den 10. til den 23. september 2015
Udstillingens titel: ART BOX
Udstiller Rie Takeuchi Rolighed fra Bøvling og Helle Freja Hansen fra Holstebro
Fernisering fredag d. 11.09 fra kl.18-19 velkommen for alle.

Art Box (af Helle Freja)
Fik ideen til disse skufferier, kunstkasser, da jeg fandt nogle skuffer som var smidt ud. Jeg kiggede lidt på dem og tænkte ”tredimensionelle billeder”, tog dem med hjem og gik i gang med at se nærmere på dem. Få ideer til hvad der kunne gøres og hvad jeg kunne skabe af små finurlige øjebliksbilleder.
Sådan ser jeg dem ofte selv, som indfangne øjeblikke, som en form for tredimensionelle billeder eller dybdecollager hvor man kan forundres, smile eller på anden vis berøres. Jeg genbruger fortrinsvis gamle skuffer og mindre kasser, på en måde kommer disse skuffer fundet i diverse affaldscontainere og storskrald, til live igen og får en historie at spille igen. Samtidig kan jeg tænke over hvilket møbel de var en del af, og hvor de mon har befundet sig, og hos hvilken familie.
Jeg maler dem og limer en form for baggrund ind i. Derefter limes figurer o.a. ind. Jeg bruger især ting jeg finder i affaldscontainere, på gaden, i genbrugsbutikker og i naturen.
Det er både en stor fornøjelse, og til tider et slagsmål at få en Art Box færdig. Tit stiller jeg ting an i en malet skuffe og kigger til det i dagevis, skifter rundt på ting og figurer mange gange inden jeg er tilfreds.
Jeg tænker at beskuere danner deres egen fortælling når de ser ind i en Art Box.

Kunstner: ( Rie T)
Det bliver fjerde gang, at jeg udstiller sammen med andre kunstnere i september i Kammergalleriet. I år er det sammen med Helle Freja. Vi mødte hinanden for et par år siden på et galleri i Holstebro.
Jeg holder kunstudstillinger forskellige steder. Jeg udstiller myre-billeder, tegninger fra nogle historier, og ofte er det figurativt. Jeg arbejder også med forskellige kunst/kunst projekter. I øjeblikket har jeg travlt med nogle projekter med japansk kulturvisning for kulturarrangementer.
Helle F. holder også kunstudstillinger forskellige steder. Hun arbejder som pædagog i Holstebro og underviser i kunst for børn. Hun har også forskellige kunst/kultur projekter. Vi er ofte de samme steder i forbindelse med møder eller udstillinger, hvor vi begge deltager.
Vi har ofte talt om, hvordan vi skulle lave denne udstilling. Hvad for et emme eller titel vi skulle arbejde ud fra. Jeg besøgte hende i Holstebro. Jeg så, at hendes lejlighed var fyldt op med hendes, andres kunstværker, og masser forskellige materialer alle mulige steder. Lige midt i stuen sad Helle F på sin stol og fortalte om sin kunst og sine tanker. Der er mange kunstkasser, som hun arbejdede meget med. Hun fortalte mig, hvad hver enkelt forestiller – og hvor er det dog smukt!
Jeg laver tit værker, som ikke er så store og passer til en kasse. Kassen giver et særligt udtryk for et værk, som et lille rum, der udlever kunstnerens fantasi. Jeg har lavet mange kasser, lige så mange som værker for udstillingen, dvs. kassen er også en del af værket. Det skal kombineres enhver kasse og værket…sådan jeg arbejdede med.

Vi har lavet mange Helles og Ries Art boxes. Det er spændende at arbejde med et bestemt emme. Også sjovt at lege med sin egen fantasi med den firkantede lille verden. Vi inspirerer også  hinanden. Vi udstiller nogle værker, som er en kollaboration med Rie og Helle F.
Vi er kunstnere, der vil give ideer, inspirere andre. Det er altid spændende at tale om kunst og  om vores tanker. Men omvendt er det meget læreligt for os at holde udstillinger lokalt. Vi møder nye mennesker, der giver os spændende ideer og inspiration. Det kunne være at vi kan lære af hinanden.

Art_Box

Kort Profil :
Rie Takeuchi Rolighed: har udstillinger og arbejder med kunst og kulturarrangementer lokalt og internationalt.
Helle Freja Hansen: Har udstillinger lokalt, arbejder som pædagog i Holstebro. Har mange kunst og kulturarrangementer lokalt og internationalt. Se mere info www.artoffreja.dk

Iver Iversen

I perioden fra den 29. august til den 9. september udstiller Iver Iversen i galleriet.

Iver er en gammel kending på egnen, som også tidligere har udstillet i galleriet. Nu er han tilbage for fuld tryk og viser sine nyeste kreationer i akrylmaleri.

Velkommen i galleriet, som i udstillingsperioden holder åbent på hverdage fra kl. 14 – 17, på lørdage fra kl. 10 – 13 (dog kun til kl. 12 lørdag den 29. aug.) Lukket mandage.

VELKOMMEN TIL EN LILLE UHØJTIDELIG FERNISERING TIRSDAG DEN 1. SEPT. KL. 15,00

Kontaktinformation for Iver Iversen:

Tlf. 6049 4969

Adr.:

Hav/Fjord, Vesterhavsgade 164, 7680  Thyborøn

——————————————————————————–

Udstillingsplan – 2015