Lis Mølle Jensen og Rie Takeuchi Rolighed

 

Udstilling “De syv elementer”                                                                                                             med Lis Mølle Jensen og Rie Takeuchi Rolighed i perioden fra fra d.19. til den 31. august.

Kunstner Lis Møller Jensen fra Venø og Rie Takeuchi Rolighed fra Bøvlingbjerg har udstillet hver for sig på Kammergalleriet flere gange.

De har holdt udstilling sammen med andre kunstnere i de forløbende år. Sidste år blev Lis og Rie enige om at lave en fælles udstilling i Kammergalleriet i 2016.

Efter megen snak og udveksling af forskellige ideer lykkedes det at nå frem til et emne for udstillingen, nemlig ” De syv elementer”. Se plakat her: Syv elementer

Begge kunstnere har forbindelse med japansk kultur. Rie er vokset op i Japan, og Lis har været gæst i Japan i lange perioder.

I Japan findes begrebet ”De syv elementer.” Det er syv synlige ting, som betyder noget for forbindelsen mellem natur og mennesker. Det er måne, ild, vand, træ, guld, jord og sol. Japanerne kalder dem ” De syv elementer.”

I Japan er ugedagene navngivet ud fra elementernes navne:

mandag – månedag

tirsdag- ildsdag

onsdag – vanddag

torsdag – trædag

fredag – gulddag

lørdag – jorddag

søndag – soldag

En del planetnavne kommer også fra de syv elementer, f. eks. er Merkur- vandstjerne, Venus- guldstjerne og Mars- ildstjerne.

Elementerne er også symbol for ting, som er vigtige eller nødvendige for mennesker i livet.

Det er et spændende emne, som de to kunstnere har kastet sig over.

Lis har arbejdet med oliemaleri og en hængende skulptur ud fra ” De syv elementer ”

Rie har syet syv kimonoer, inspireret af ”De syv elementer”.

Fernisering af udstillingen ”De syv elementer” afholdes d.19. august. kl.16.

Udstillingen er åben fra d.19.-31 aug. Kammergalleriet Vestergade 15, 7620 Lemvig.