Karin Ulrich

I perioden fra den 19. juni til den 3. juli udstiller Karin Ulrich sine malerier, grafik og skulpturer i galleriet. – Udstillingen er åben alle dage fra kl. 11 – 16.

Karin Ulrich´s løbebane inden for billedkunsten er gået over Sønderjyllands Kunstakademi Sønderborg – gæsteelev på Walkers Kunstakademi Amsterdam – uddannet billedkunstlærer fra Skive Seminarium til kurser på Aarhus Kunstakademi.

Ud over sin egen store aktivitet indenfor billedkunsten med både maleriet og det skulpturelle, er hun en meget erfaren underviser for både børn og voksne i forskellige regi.

Karin Ulrich arbejder både med olie, akryl og blandteknikker. Oftest er det de store ekspressionistiske penselstrøg, men trangen til det mere afdæmpede kommer ind i mellem.

Udsmykninger:
SID Aabenraa og Sønderjyllands Højspændingsværk.
Årets kunstner hos:
Rødekro Kunst og Litteraturforening,
Sønderjyllands Højspændingsværk,
Morsland Hist. Museum Dueholm Kloster
Uddannelse
1995 Sønderjyllands Kunstakademi
1997 Gæsteelev Walkers Kunstakademi Amsterdam
2003 Billedkunstlærer fra Skive Seminarium
div. kurser. Bl.a. Århus Kunstakademi

Siden 1996 undervist i billedkunst. Bl.a. billedskoler, HF/VUC, AOF- LOF, – samt forskellige skoleprojekter.

Inspirationen til billedkunsten opstår alle steder, men tankerne omkring fortids minde og fremtids komme har stor betydning i næsten alle henseender. Ingen malerier uden en historie.

———————————————————————————————————————————-

Næste udstilling er med keramikeren Lone Pedersen, LoPe. Udstillingen starter den 5. juli. Læs mere herom under fanebladet “kommende” t.h.

Udstillingsplan 2014