Udstilling fra den 10. til den 23. september 2015
Udstillingens titel: ART BOX
Udstiller Rie Takeuchi Rolighed fra Bøvling og Helle Freja Hansen fra Holstebro
Fernisering fredag d. 11.09 fra kl.18-19 velkommen for alle.
Art Box (af Helle Freja)
Fik ideen til disse skufferier, kunstkasser, da jeg fandt nogle skuffer som var smidt ud. Jeg kiggede lidt på dem og tænkte ”tredimensionelle billeder”, tog dem med hjem og gik i gang med at se nærmere på dem. Få ideer til hvad der kunne gøres og hvad jeg kunne skabe af små finurlige øjebliksbilleder.
Sådan ser jeg dem ofte selv, som indfangne øjeblikke, som en form for tredimensionelle billeder eller dybdecollager hvor man kan forundres, smile eller på anden vis berøres. Jeg genbruger fortrinsvis gamle skuffer og mindre kasser, på en måde kommer disse skuffer fundet i diverse affaldscontainere og storskrald, til live igen og får en historie at spille igen. Samtidig kan jeg tænke over hvilket møbel de var en del af, og hvor de mon har befundet sig, og hos hvilken familie.
Jeg maler dem og limer en form for baggrund ind i. Derefter limes figurer o.a. ind. Jeg bruger især ting jeg finder i affaldscontainere, på gaden, i genbrugsbutikker og i naturen.
Det er både en stor fornøjelse, og til tider et slagsmål at få en Art Box færdig. Tit stiller jeg ting an i en malet skuffe og kigger til det i dagevis, skifter rundt på ting og figurer mange gange inden jeg er tilfreds.
Jeg tænker at beskuere danner deres egen fortælling når de ser ind i en Art Box.
Kunstner: ( Rie T)
Det bliver fjerde gang, at jeg udstiller sammen med andre kunstnere i september i Kammergalleriet. I år er det sammen med Helle Freja. Vi mødte hinanden for et par år siden på et galleri i Holstebro.
Jeg holder kunstudstillinger forskellige steder. Jeg udstiller myre-billeder, tegninger fra nogle historier, og ofte er det figurativt. Jeg arbejder også med forskellige kunst/kunst projekter. I øjeblikket har jeg travlt med nogle projekter med japansk kulturvisning for kulturarrangementer.
Helle F. holder også kunstudstillinger forskellige steder. Hun arbejder som pædagog i Holstebro og underviser i kunst for børn. Hun har også forskellige kunst/kultur projekter. Vi er ofte de samme steder i forbindelse med møder eller udstillinger, hvor vi begge deltager.
Vi har ofte talt om, hvordan vi skulle lave denne udstilling. Hvad for et emme eller titel vi skulle arbejde ud fra. Jeg besøgte hende i Holstebro. Jeg så, at hendes lejlighed var fyldt op med hendes, andres kunstværker, og masser forskellige materialer alle mulige steder. Lige midt i stuen sad Helle F på sin stol og fortalte om sin kunst og sine tanker. Der er mange kunstkasser, som hun arbejdede meget med. Hun fortalte mig, hvad hver enkelt forestiller – og hvor er det dog smukt!
Jeg laver tit værker, som ikke er så store og passer til en kasse. Kassen giver et særligt udtryk for et værk, som et lille rum, der udlever kunstnerens fantasi. Jeg har lavet mange kasser, lige så mange som værker for udstillingen, dvs. kassen er også en del af værket. Det skal kombineres enhver kasse og værket…sådan jeg arbejdede med.
Vi har lavet mange Helles og Ries Art boxes. Det er spændende at arbejde med et bestemt emme. Også sjovt at lege med sin egen fantasi med den firkantede lille verden. Vi inspirerer også hinanden. Vi udstiller nogle værker, som er en kollaboration med Rie og Helle F.
Vi er kunstnere, der vil give ideer, inspirere andre. Det er altid spændende at tale om kunst og om vores tanker. Men omvendt er det meget læreligt for os at holde udstillinger lokalt. Vi møder nye mennesker, der giver os spændende ideer og inspiration. Det kunne være at vi kan lære af hinanden.
Kort Profil :
Rie Takeuchi Rolighed: har udstillinger og arbejder med kunst og kulturarrangementer lokalt og internationalt.
Helle Freja Hansen: Har udstillinger lokalt, arbejder som pædagog i Holstebro. Har mange kunst og kulturarrangementer lokalt og internationalt. Se mere info www.artoffreja.dk