Halfdan 100 år. – Ib Spang Olsen

I anledning af Halfdans Rasmussens 100-års dag har vi fornøjelsen at kunne præsentere en udstilling med Ib Spang Olsens mange tegninger m.v. til Halfdans tekster. Der vil kunne ses og købes en lang perlerække af litografier, illustrationer, tryk og plakater fra parrets årelange samarbejde.

Værkerne til udstillingen er velvilligt udlånt af Ib Spang Olsens Galleri og udstillingen er kommet i stand i tæt samarbejde med Tante Andantes Hus i Lemvig og med støtte af Kulturelt Samråd i Lemvig.

Udstillingen er åben i perioden fra den 28. december 2014 til den 11. februar 2015.

sVwfE25rSo8tJRCQTe2h1Qn3M15jjtoFNYCHXnUb4UEUl_bw4HWKgPxSst3BuvW_VbVsrxFBlWaZfNLWtZNUgEqce9Q=w1232-h746Klik på plakaten for større gengivelse

 

På plakaten kan læses mere om åbningstider m.v.

 

 

 

 

Galleriet var fyldt til bristepunktet til ferniseringen de 28. december, hvor ca. 80 interesserede var mødt op til en hyggelig åbning med tale og underholdning af Halfdan Rasmussens to børn, Iben og og Tom. – Efter udstillingen var der mulighed for at opleve en koncert i Lemvig Kirke med Tom Nagen Rasmussen, som optrådte med egne kompositioner til nogle af faderens mange tekster og digte. Også et velbesøgt og vellykket arrangement.

Nedenfor ses lidt stemningsbilleder fra ferniseringen:

Vi er stolte af at kunne vise denne helt specielle udstilling. Der er god mulighed for at besøge udstillingen, som er åben indtil den 11. februar. – Velkommen forbi.

Udstillingsplan 2014

udstillingsplan 2015