Udstillinger

  • Jan Pedersen, Poul Kristensen og Bjørt i Dali

    I perioden fra 27. januar til den 17. februar udstiller Jan Pedersen, Poul Kristensen og Bjørt i Dali i galleriet.

    Udstillerne er alle fra Thyborøn. Jan Pedersen udstiller med akrylmalerier, bemalede sten og voksmalerier. Jan har altid kunnet lide at tegne og male, men hans passion for kunsten blev for alvor vakt til live i forbindelse med et højskoleophold i Gudum for et par år siden.

    Poul Kristensen udstiller træarbejder. Mange af værkerne er tilblevet efter “Instarsia”-metoden. Intarsia er betegnelsen på udsmykning lavet som en mosaik, oftest af små stykker af forskelligtfarvet træ, der er indlagt i en overflade, så der dannes mønstre eller figurer. Intarsia var især populært under renæssancen. Poul viser også andre træarbejder, som vidner om stor glæde ved at arbejde med træ som materiale.

    Pouls ægtefælle, Bjørt i Dali kan vise hjemmegjort papir og “dåsekølere” i filtet uld. Bjørt laver også andre brugsgenstande i filtet uld, som hun overvejer at vise i galleriet i udstillingsforløbet.

    Åbningstiderne er: tirsdag til fredag fra 13-17 og lørdag fra 10-13.

    Jan Pedersen kan træffes på telefon 22 16 62 38 og Poul Kristensen på 40 59 70 27